Støt skolebørnene på Ørum Skole

Foreningen arbejder for at give børnene oplevelser og aktiviteter, der rækker ud over den daglige undervisning. Vi samler midler ind, som direkte kommer eleverne til gode – fra spændende arrangementer til nye initiativer. Alle kan byde ind med idéer og forslag, så vi sammen kan skabe et endnu bedre skoleliv for børnene i Ørum.

Formål for Skolebørnenes Venner

Foreningen har til formål at støtte Børnene på Ørum Skole i aktiviteter, der ligger ud over den daglige undervisning og drift.

Midler, som foreningen råder over, må ikke indgå i skolens ordinære budget.

Indsamlede midler bør som udgangspunkt anvendes i samme skoleår, som de indsamles, men foreningen kan overføre midler mellem år.

Alle – forældre, ansatte, elever eller øvrige – kan indsende forslag, ønsker og initiativer til støtteforeningen.

Hvad støttes?

Foreningen støtter aktiviteter eller projekter som enten den enkelte afdeling (Gul, Grøn osv. el. Blomst/Spirer) eller hele skolefællesskabet kan få glæde af. Hvis det er en enkelt afdeling der ansøger, skal udvalget tage hensyn til muligheden for at støtte de andre afdelinger i løbet af året.

Der er dog mulighed for at støtte enkelte klasser, hvis aktiviteten har gentagende karakter – f.eks. der altid er en årlig klassetur i 3.klasse.

Har du ønsker om en aktivitet eller projekt vi skal støtte, så skriv endelig til os på skoleboernenesvenner@gmail.com.

Hvad har vi støttet?

Skolebørnenes Venner støttede Skolefesten i Ørum 2026 med 2.777 kr. – fantastisk med en stor oplevelse for alle børnene.
Derudover har vi støttet 3. kl. og 5. kl. lejrskole-tur, så de kunne komme afsted.

Støt op!

– Sådan støtter du:

Alle er velkomne til at være med!
Forældre, der vil krydre børnenes skoledage med lidt ekstra glæde.
Bedsteforældre, der ønsker at bakke op om deres børnebørn.
Virksomheder, der vil bidrage til et rigere skoleliv i lokalområdet.

Som medlem støtter du aktiviteter, oplevelser og initiativer, der giver børnene på Ørum Skole noget særligt ud over den daglige undervisning.

Medlemskab:

  • Privatpersoner: 200 kr. årligt (eller mere, hvis du har lyst)
  • Virksomheder: 1.000 kr. årligt (eller mere, hvis du har lyst)

Virksomheder får desuden et badge til deres hjemmeside samt omtale her på siden som synligt bevis på deres støtte til børnene i Ørum.

Sammen kan vi give børnene små ekstra oplevelser, der skaber gode skoleminder.

Tak fordi i støtter Skolebørnenes Venner

1000 for alle jer der er medlem!

…. og et hav af forældre og bedsteforældre! 1000 tak!

Bestyrelsen

Bestyrelsen i skolebørnenes venner består af:

  • Formand/Repræsentant: Mikkel Frederiksen Bay
  • Næstformand: Michael Bitch Christensen
  • Kasserer: Birgitte Haahr Hejlesen
  • Medlem: Karina Böttger Møldrup
  • Medlem: Marianne Pedersen
  • Medlem: Jeanette Liberoht Pedersen

Vedtægter

Kontakt Skolebørnenes Venner

Du er altid velkommen til at skrive til skolebørnenes Venner – vi træffes på skoleboernenesvenner@gmail.com

Skolebørnenes Venner
CVR: 45681408

Søg støtte

Vi er glade for at vi kan støtte op – og vi vil gerne gøre det relativt simpelt at søge støtten.

For at komme i betragtning, skal du/I blot sende en mail til info@skoleboernenesvenner.dk med disse info:

  1. Hvem ansøger
  2. Kort beskrivelse af initiativet
  3. Beskrivelse af hvem initiativet er for
  4. Beløb der ansøges
  5. Hvornår skal pengene bruges?
  6. Hvornår er initiativet afviklet

I de fleste tilfælde vil vi udbetale 50% af beløbet up-front, også lave slutafregning, når initiativet er afsluttet. Vi skal blot bruge kvitteringer, som dokumentation seneste 7 dage afslutning.

Vi giver løbende tilsagn i løbet af skoleåret og vi får også selv vores penge ind løbende til at uddele.